Spica Technology
Siden 2023 har Made by Marble produceret film for Spica Technology, der ønskede at styrke deres online visuelle tilstedeværelse.
Vi startede samarbejdet med et indledende møde, hvor Spica Technology præsenterede deres visioner og ønsker. Vores team bidrog med kreative inputs og strategiske forslag. Sammen udviklede vi en god plan for løbende produktion af indhold, der kunne understøtte Spica Technologys kommunikationsstrategi.
Made by Marble har kontinuerligt leveret professionel videoproduktion og fotografering til Spica Technology. Dette materiale er blevet anvendt på deres LinkedIn, hjemmeside og andre digitale kanaler. Vi har derfor opbygget et omfattende bibliotek af visuelt indhold, som danner grundlag for fremtidige produktioner.
Et bemærkelsesværdigt projekt er vores employer branding film, som er sammensat af forskellige interviews med Spica Technologys medarbejdere. Disse interviews blev oprindeligt optaget til andre film, men med en langsigtet planlægning in mente, har vi effektivt udnyttet eksisterende optagelser til at skabe en inspirerende og sammenhængende film uden behov for ekstra optagelsesdage.
Gennem vores samarbejde med Spica Technology har Made by Marble demonstreret, hvordan en strategisk og kreativ tilgang til videoproduktion kan styrke virksomheders online tilstedeværelse og brandidentitet.
Instruktør: Josefine Wilstrup
DOP: Jacob Pedersen